For 35 år siden grundlagde Hans Petersen Vojens Køleteknik, og med flid, grundighed, service samt høj faglighed har firmaet i dag vokset sig til at være et af landets største i branchen.
Vi opererer i hele Danmark, og vi servicerer erhvervskunder med alt inden for køl og frost.
Et familiefirma
Vojens Køleteknik er bygget på et solidt fundament af Hans Petersen, hvis familie med fornuft og fokus på konstant udvikling har drevet firmaet videre siden hans pensionering i 1997.
Sønnerne Jørn (ansat som sælger i 1993) og Christian (ansat som kølemontør i 1981) er i dag henholdsvis administrativ chef og køletekniker med ansvar for alle montører samt projekter, mens datteren Vibeke (ansat i 1991 som bogholder) er økonomichef.
Loyale medarbejdere
Virksomheden beskæftiger i dag omkring 50 dygtige og loyale medarbejdere, heriblandt 30 kølemontører, som hver eneste dag er med til at drive os fremad.
Vi lægger stor vægt på tilfredshed blandt vores medarbejdere, og derfor er vi meget stolte over, at flere allerede har haft 30 og sågar 35 års jubilæum i firmaet.
De har altså været med lige fra begyndelsen og møder fortsat glade på arbejde hver morgen.
Vojens Køleteknik er ISO 9001-certificeret.